
Her i huset elsker vi stracciatella is, især hvis den bliver lavet på den italienske vaniljeis 🙂
Denne her får vi tit alene, men en god brownie eller glutenfri chokoladekage er altså også skøn til, hvis man ikke kan få chokolade nok (og hvem kan i øvrigt det 😉) Lidt jordbær til er altså også lækkert.
Jeg kan kun anbefale at bruge en ismaskine*, men hvis du ikke har sådan en, så rør i isen nogle gange mens den fryser. Rør grundigt, så der ikke kommer iskrystaller i. Den er stadig god, men en stracciatella is er altså bedst uden krystaller <3
Ellers kan du også prøve at lave denne parfait. Det er også en “grund-is”, hvor du kan tilsætte chokolade, Oreos, Daim eller andet. Ligesom du jo kan med den italienske vaniljeis 😉 Hvis du kommer chokolade i den, er det jo også en vaniljeis med chokoladestykker.
Stracciatella is i ismaskine
Ingredienser
- 150 g sukker
- 120 g past. æggehvider (ca. 4 stk)
- 250 g mælk
- 150 g fløde
- 1 vaniljestang
- 75 g god, mørk chokolade
Sådan gør du
- Tænd for ismaskinen, så den er klar.
- Skrab kornene ud af vaniljestangen med en lille kniv eller lignende, og fordel kornene i lidt af sukkeret.
- Bland vaniljesukkeret med resten af sukkeret og hviderne, og pisk godt.
- Tilsæt mælk og fløde og lad det køre i ismaskinen mens du hakker chokolade
- Hak chokoladen groft (noget af det vil være mere fint, men det er helt ok)
- Bland chokoladen i isen når den begynder at blive mere fast
- Hæld isen i en fryseegnet beholder, og lad den fryse helt fast i fryseren