Om Bente Bager

Bente Bager er min samling af opskrifter, som jeg har valgt at lægge online. Jeg er super glad for at du kigger forbi, så tak for det ❤

Jeg har valgt at renskrive mine opskrifter og lægge dem online, fordi det er meget hurtigere at finde en opskrift her, end i mine mapper med plettede papirer og håndskrevne noter. Det er også lettere for vores børn at følge en opskrift på den måde. Det er nemlig ikke alle noter, de kan tyde (jeg kan knapt nok selv læse dem til tider), og her kan de krydse af, hvor langt de er nået med ingredienserne.

Jeg er ikke uddannet bager, men er døbt Bente Bager. Det perfekte navn til denne blog, og jeg tænker da også, det skaffede mig fritidsjobbet hos et bageri, da jeg var ung 😊 Da jeg fortalte bagermesteren at mit navn var Bente Bager, troede han vist jeg lavede sjov, men den var god nok, og jeg fik som sagt jobbet. Jeg er siden blevet gift, men har beholdt Bager som mellemnavn.

Jeg er vild med at bage kager, sjovest er det at lave større kager til børnenes fødselsdage, hvor jeg kan lave noget specielt til dem, med det de lige har interesse for. Det har ændret sig meget for hvert år, så ofte er det blevet besluttet kort inden, hvad motivet skulle være. Under punktet Blog har jeg indlæg med nogle større kager, hvordan de blev lavet. Det er ikke alle kager, der er kommet online endnu, jeg arbejder på det 😄

Du er velkommen til at følge med her og på de sociale medier, og skriv gerne en kommentar på kontaktsiden eller send en mail til mig på bente@bentebager.dk, hvis du har spørgsmål, ønsker eller gode råd. Hvis du bruger mine opskrifter og lægger på Instagram, så del gerne et billede med #bentebagerdk og tag mig med @bentebagerdk, jeg elsker at se når opskrifterne bliver brugt ♥  

Bente Bager

Bagenørd

Hej og velkommen til BenteBager.dk
Jeg hedder Bente Bager og står bag denne blog om diverse bagværk og lækkerier. Jeg deler opskrifter, billeder og fremgangsmåder, og du er velkommen til at læse med ♥

Følg med ❤