Elsker du belgiske vafler, men synes du, de er for søde? Så skulle du prøve denne opskrift. Vaflerne bliver sprøde, og smager skønt sammen med friske bær, flødeskum, eller måske en god vaniljeis 🙂
Med sukkerreducerede, belgiske vafler er der plads til at drysse med lidt flormelis 😉 Ja, eller lidt Sukrin melis*, hvis du vil spare ekstra på sukkeret og samtidig undgå kunstige sødestoffer ❤ Sukrin findes naturligt i f.eks. frugt, så det er et sundt alternativ til det raffinerede sukker.
Jeg kan selv lide begge slags, altså de søde vafler, og denne, mere friske variant. Især ideen med at børnene får dækket det søde behov fra lækre bær kan jeg godt lide. Og børnene her i huset elsker friske bær ❤
Belgiske vafler skal jo helst laves i et vaffeljern med de rigtige plader i. Jeg fandt mit vaffeljern her*, hvor den var på tilbud, så det var helt perfekt. Så var der råd til at købe lidt ekstra plader 😉
Jeg er blevet kæmpe fan af vaffeljernet, så nu skal der laves sunde (og mindre sunde) vafler til den helt store guldmedalje, så håber jeg at familien er klar på at spise dem. Jeg har p.t. en 5-årig, der ikke plager om andet end vafler, så der er i hvert fald én, der er på vaffelholdet 😆
Belgiske vafler, sukkerreducerede
Ingredienser
- 2,5 dl mælk
- 1/2 vaniljestang
- 125 g hvedemel
- 2-3 tsk sukker
- 1 nip salt (hvad du kan have mellem 2 fingre)
- 4 æggeblommer
- 4 æggehvider
- 100 g smeltet smør
Sådan gør du
- Flæk vaniljestangen på langs, og skrab kornene ud
- Kog mælken op sammen med kornene og vaniljestangen
- Lad det køle lidt ned, mens det får lov til at trække
- Smelt smørret, enten ved lav varme i gryde, eller i mikrobølgeovn, lad det køle lidt
- Pisk imens hviderne stive og sæt til side
- I en anden skål; rør mel, sukker og salt sammen, og tilsæt æggeblommerne
- Sigt vaniljemælken op i melblandingen (så vaniljestang og evt. trevler ikke kommer med)
- Rør det godt sammen og tilsæt det smeltede, afkølede smør
- Vend de stiftpiskede hvider i og bag vaflerne i vaffeljern ca. 5 min. til de er færdige og gyldne. Prøv dig lidt frem med tiden, da ikke alle vaffeljern er ens ❤