Risalamande

Her i julen er det næsten religion hvordan man foretrækker sin risalamande. Jeg foretrækker min fyldt med vanilje, moderat mængde mandler, let sødet og UDEN mandelessens.

Det har taget os 21 år at blive enige om en opskrift her. Ja, faktisk 23 år, hvis vi tæller den sidste finjustering med… Det lyder måske voldsomt, men når Fynbo møder Nordjyde, så ER der altså visse forskelle. I mange år har vi lavet 2 slags; jeg ville ikke undvære mandler, han ville ikke undvære mandelessens og kan normalt ikke fordrage mandler.

Hvordan blev vi så enige? Vi prøvede mange, mange opskrifter med forskellige fremgangsmetoder og er nu kommet frem til denne kombination. Vi vejer nøje af, for vi har fundet ud af at præcis 50 g sukker passer til os, måske er tallet 45 eller 55 for dig. For 2 år siden brugte vi 55 g, og kogte vaniljestangen med i risene, men det blev for meget vanilje for gemalen 😄 Så; hvis du er vild med vanilje, så kog den med, ellers er det ok at undlade den del.

Det er ikke alt fløden, der bliver brugt, det afhænger lidt af hvor længe grøden har fået, hvor flydende den er, når den tages af varmen. Vi bruger nok ca. 4,5 dl, men hellere piske lidt ekstra, så er der også slat tilbage til en irsk kaffe 🙂 Hvis risalamande kommer på køl lidt før servering, bliver den også mere fast, og det kan være nødvendigt at komme lidt mere af den piskede fløde i. Derfor gemmer jeg altid den rest, der er tilovers.

Risalamandens historie

Risalamande er faktisk en dansk tradition, det er lidt sjovt. Det lyder jo ellers fransk, og det franske udtryk Riz à l’amande kan da også oversættes til “mandel ris” på dansk. Alligevel kender de slet ikke til risalamande i Frankrig. Det er opfundet her, og har bare fået et franskklingende navn. Risalamande går tilbage til omkring år 1900. Der begyndte man at servere risalamande med kirsebærsauce i stedet for risengrød. Før var risengrød af importeret ris og kanel en meget eksklusiv spise, og op til 1950’erne, var det stadig risengrøden, der var den mest almindelige julespise i Danmark.

Først under 2. verdenskrig, hvor de danske husmødre skulle rationere maden, blev risalamanden mere populær end risengrøden. Husmødrene kunne nemlig læse i damebladene, at risengrøden kunne strække sig over flere dage ved at tilsætte flødeskum. Når der var mangel på mandler, kunne husmødrene finde på at bruge en knap, for det var normalt allerede dengang at servere risalamande med mandelgave. Selve mandelgavens oprindelse kan du læse mere om her, hvis du har lyst ❤

Da jeg selv var barn i ’80’erne, var det faktisk normalt i vores hjem at få risengrød til frokost d. 24. december, og bruge resten af grøden til risalamande om aftenen. En del af det var selvfølgelig fordi vi børn var vilde med det, og sikkert plagede om det, men måske har der også været lidt tradition gemt fra min mors opvækst.

En anden juletradition, jeg også har videreført til min egen familie, er det at lave vaniljekranse med børnene. Det er så hyggeligt at se deres udtryk, når dejen farer ud gennem stjerneåbningen i fuld fart 😆